Vi anvender cookies til brugeranalyser for at give dig den bedste oplevelse på vores hjemmeside.

Klik og læs mere om cookies og privatpolitikken her

Det er forstået

Depression

Depression er en tilstand, der har fysiske og psykiske symptomer som bl.a. kommer til udtryk ved negative tanker, tanker om frygtelige begivenheder i fremtiden, mangel på lyst til noget, gennemgribende tristhed, søvnproblemer, nedsat appetit, skyldfølelse.

Adfærden vil være præget af nedsat tonefald, monoton tone, langsom og kortfattet tale og kropsholdningen kan ændre sig.

Alle kan få depression. Mindst 20 % af alle danskere vil på et eller andet tidspunkt udvikle depressive symptomer af en eller anden art.

Mennesker, der lider af en depression har ikke lyst til mad eller sex, har ikke lyst til den sædvanlige kontakt og har svært ved at fungere socialt både privat og på arbejde. Der opleves modløshed, opgiven og manglende overskud. Græder uden at vide hvorfor. Det sædvanlige overskud er forsvundet og der mangler koncentration.

Med samtale kan den enkelte begynde en positiv udvikling, finde ud af, hvorfor man er havnet i depressionen og arbejde med ændringer af det negative tankemønster, som styrer følelser og handlinger og som skaber oplevelse af meningsløshed.

I behandlingen af denne lidelse arbejdes med kognitive metoder så vel som analytiske og relationsbetingede terapi. I relationsbehandlingen skabes muligheder for at undersøge negative mønstre i både i selvforståelsen, men især i forståelsen af mønstre i relationen til andre væsentlige personer i ens liv. 

Links:

Kontakt mig
Behandlingsformer

Copyright © 2021 psykologstedet
v. cand. pæd. psych. aut., Ellis Bech Christiansen

Sundhedshuset, Mads Clausens Vej 13, 6430 Nordborg.
Tel.: 61609003, mail: ellis@psykologstedet.dk